Et ord på vejen                                                  Sognepræsten

Alle kan forholde sig til lysets betydning for den, der går i mørket. I gamle dage byggede vi fyrtårne langs med kysten for at lede skibene den rigtige vej ind til land. Pga. af den teknologiske udvikling, står fyrtårnene i dag som smukke, men reelt overflødige mindesmærker over en svunden tid. Men derfor er lyset stadig uundværligt for os. Tænk engang over det postyr der opstår i ethvert hus, hvis strømmen pludselig går. Så leder vi efter tændstikker eller lommelygten – og har vi ikke den slags, så er vi på den. Men hos Johannes står der, at lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke. Det er selvfølgelig ikke en reference til det naturlige eller elektriske lys, det skal forstås åndeligt. Men selv det forstår vi også let. Den depressive ved godt, hvad åndeligt mørke er, ligesom den lykkelige kender til lyse dage midt i den mørke vintertid. Den åndelige lysfrekevens styres ikke af den naturlige. Det er det samme, der menes, når vi siger, at end ikke døden kunne slukke lyset og livet i Kristus. Det kan godt være, at livsgnisten i alle andre blev slukket – men ikke hans. På denne unaturlige undtagelse hviler hele kristendommen. Alt andet er fodnoter.

Sognepræst - Kåre Egholm Pedersen.