Sankt Ursula
I middelalderen var det almindeligt at kirkerne blev indviet til en bestemt helgen eller helgeninde. Noget kan tyde på at Gedsted kirke har været indviet til Sankt Ursula. Et lille relikvie i alteret giver et fingerpeg i den retning.
Relikviet opbevares i et hulrum i alteret. Det består af en lille og meget gammel blyæske, som indeholder et benstykke, der ifølge sagnet stammer fra en af Sct Ursulas 10000 jomfruer.
Historien er denne:
For mange år siden levede der en prinsesse i England. Skønt hun var kristen, skulle hun giftes med en hedning fra Bretagne. I sit store følge havde hun intet mindre end 11.000 jomfruer. På vejen over til fastlandet brød en frygtelig storm løs, men Ursula og hendes jomfruer nåede mirakuløst i land på mindre end et døgn. Da besluttede Ursula, at hun ville tage på pilgrimsfærd inden brylluppet. I Rom traf hun paven, og hun fik ham overtalt til at tage med på hendes færd. Men da de kom til Köln, blev de overfaldet af hunnerkongen Attila og hans mænd. De 11.000 jomfruer blev slagtet, og mens massakren stod på, blev Attila så betaget af Ursula, at han forlangte at hun skulle gifte sig med ham. Da hun nægtede, blev hun skudt ned med pile. Siden blev Ursula for sin stærke tros skyld ophøjet til helgeninde.
Kostbare knogler Relikvier er hellige genstande fra hellige personer og gennem hele middelalderen har man i Danmark opbevaret relikvier af Ursula og hendes jomfruer. Legenden er hyppigt gengivet i kirkernes kalkmalerier, som f. eks. i Dronninglund kirke. Ursula havde helgendag den 21. oktober.
I Köln har der siden det 5. århundrede været forskellige helgenlegender i omløb med jomfruer som martyrer. Dog var antallet af ungmøer dengang mellem to og elleve. Først i det 9. århundrede opstod tallet 11.000. Hvordan denne eksplosive vækst fandt sted, ved man ikke. Forskerne er uenige. En forsker foreslår, at man muligvis har kunnet købe relikvier (knoglerester) fra en 11-årig pige ved navn Ursula. Den latinske betegnelse for 11-årig (undecimilia) blev muligvis fejllæst som ”11.000” (undecimila) - og man må da også indrømme, at de to ord ligner hinanden temmelig meget.
En anden mere jordnær forklaring kunne være den, at knoglerne blev mere og mere værd efterhånden som legende udbredtes. Så var det bedre at have 11.00 jomfruer ”at sælge af” end det oprindelige beskedne antal mellem to og elleve.
Sct. Ursula Kirken i Köln har stadig en stor samling af ribben, skuldre, skulderblade og hovedskaller. De ligger efter sigende kunstfærdigt arrangeret i et zig-zag mønster i en glasmontre. Knoglemønstret danner endog bogstaver og ord på latin. Da man på et tidspunkt fandt knogler fra en to mrd. gammel baby blandt de 11.000 jomfru-skelletter, fandt den daværende prælat, Herman Joseph på, at de naturligvis måtte stamme fra nogle af de 11.000 jomfruers slægtninge. En lidt for dygtig læge blev også engang smidt ud af Köln, fordi han gjorde opmærksom på, at der mellem knoglerne også fandtes ben stumper fra menneskets bedste ven – i dette tilfælde den glathårde, kortsnudede dogge eller mastif. Lægens opdagelse faldt ikke just i god jord, om man så må sige.
I dag betragtes legenden som ren fantasi, hvorfor Ursula også blev strøget af den katolske helgenkanon, da paven Paul VI foretog en yderst tiltrængt revision af listen.
Gedsted Kirke har også relikvier, som siges at stamme fra en af de 11.000 jomfruer, som i følge legenden blev dræbt ved Köln. Opspind eller ej, så syntes menighedsrådet, at det var en sjov idé at få den gamle historie frem i lyset igen. Træskulptøren Søren Brynjolf fik ideen efter at have læst om kirkens indre. Siden foråret 2008 har Ursula og Attila stået på plænen foran Gedsted Præstegård. Ursula holder sin helgen attribut: pilen. De ”små børn” er et udpluk af de 11.000 jomfruer. Ursula og Attila fik aldrig hinanden, men mon ikke også det ville have været et forfærdeligt ægteskab?