GEDSTED KIRKE
imageGEDSTED KIRKE

Ejerforhold

Katolsk tid
I den ældste tid regner man med at kirkerne var privatejede, d.v.s. de var ejet af den som havde stået for byggeriet, hvad enten det var kongen, eller en stormand, eller sognet i fællesskab.
Fra kirkelig side blev der snart gjort et stort arbejde for at få kirkerne gjort uafhængige af enkeltmand, og det lykkedes efterhånden, så kirkerne overgik til den katolske kirkes ejendom.
"Kirken skal hver mands hus være", hed det Sådan var det også i princippet, kirken var et fælles hus for alle i landsbyen og sognet, men samtidig var det kirkens præster der havde magten og styrede folkets gudsdyrkelse.

Efter reformationen i 1536 frem til ca 1850
Helt frem til reformationen har Gedsted kirke været ejet af den katolske kirke. Men efter reformationen tilfaldt alle landets kirker kongen.
Gedsted kirke var således under kongen indtil Kristian den Femte efter den skånske krig var i stor gæld og solgte løs af kirkerne for at dække gælden ind.
27. januar 1687 blev Gedsted kirke solgt til Peder Rodsten, som var sekretær i det danske kancelli.
Peder Rodsten solgte snart til Hans Knudsen, men også han afhændede den hurtigt, denne gang til en Baltzaer Bebhard von Oblits.
Senere købte købmand Just Aretander i Viborg kirken. Hans søn arvede den og solgte den videre til Mads Brøndum i St Thorup, som igen afhændede den til Jens Andersen Glerup.
Det er denne Jens Andersen Glerup som har skæn-ket dåbsfadet til kirken.
Kort før sin død solgte Jens Andersen Glerup kirken til Frederik Buch på Korsøgård. Han solgte den i april 1744 til Chr. Testrup.
Denne handlen frem og tilbage med kirken skete ikke bare i Gedsted men var almindelig overalt i landet på den tid. Ofte var køberne folk som ikke havde interesse eller sans for kirkelige forhold, og mange kirker gik i rent forfald. Også Gedsted Gedsted kirke blev i den periode meget forsømt.
Der var altså mindst 9 ejere af kirken fra 1687 til 1744, men nu falder der ro over ejerforholdene, for den bliver ved Testrup indtil 1829.
1829 bliver kirken solgt til prokurator Holm fra Hobro. Han efterlod kirken til sin søn og denne solgte kirken til bebo-erne i Gedsted omkring år 1850.

Efter 1850
Ved grundlovens indførelse juni 1849 fik Danmark en ny kirkeordning. Man gik fra statskirke til folkekirke.
Ordningen gik meget kort gik ud på at Den danske Folkekirke økonomisk understøttes af staten, men kirken styres demokra-tisk af "folket", dvs Folkekirkens egne medlemmer. Denne ordning bliver senere (1901) udmøntet i praksis med menighedsråd som admini-strerer den enkelte sognekirke.
For Gedsted kirke betød det at den nu var statens ejendom, men blev styret og administreret af folkevalgte organer, det vil sige: kirkeministerium, stift og menighedsråd.



Opdateret  24-11-2010 /  af  default\Anonymous
Det sker i Gedsted Kirke

Hver søndag er der gudstjeneste i Gedsted Kirke, for hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med?
Det foregår kl. 9.30 eller kl. 11.00 med mindre andet er nævnt eller præsten afløser i andre kirker.

Klik på billedet for mere info.  

Åbningstid: 8.00-16.00.
Kontakt graveren forinden.
  

Til eftertanke
"Elsk, og gør hvad du vil"
 
— Augustin (354-430 e. kr.)