Bygning af Gedsted Kirke
Kristendommens komme til Danmark.
Det er vanskeligt at sige præcist hvordan det foregik da danskerne for ca 1000 år siden forlod de gamle nordiske guder og gik over til kristendommen. Blandt forskere er der forskellig opfattelse.
Der findes to antagelser. Den første er at det skete på kongens bud, som en tvangskristning, hvor stormændene ovenikøbet fik rigelig belønning (jord, kvæg, gårde) for at lade sig døbe. Den anden er at det skete ved en udvikling, "en underlig lydløs hændelse", hvor den kristne tro i løbet af et århundrede kom til landet og bundfældede sig.
Men det sandsynligste er vel at det har været et både-og. Kongen bød at folket skulle være kristent, men samtidig var folket også modtagelig for kristendommens nye tanker.
Derfor gik det så utroligt hurtigt. I løbet af ca 150 år blev der bygget ca 2000 stenkirker her i landet. En revolution som det i dag er vanskelig at forstå rækkevidden af.
En trækirke i Gedsted?
Var der er en trækirke i Gedsted før den nuværende stenkirke blev bygget?
Måske. Vi ved det ikke.
Men ældre kilder antyder at den første kirke i Gedsted blev bygget af træ og at den lå et lille stykke syd for den nuværende. Det er umuligt at fastslå hvor den skulle have ligget, men det antages at det har været på den såkaldte kirkerøgle, en lav forhøjning i landskabet, som ligger lige syd for lystanlægget ved Gedsted Hallen og vest for Holmmarksvej.
Her menes at der i hedensk tid har været det gamle blotsted for Odin og Thor og de guder man ellers havde at ofre til.
Da kristendommen så ved årtusindskiftet kom til Norden har man på et tidspunkt overgivet sig til den nye tro og som følge deraf også afskaffet de gamle guder og bygget et hus for den kristne Gud.
Om dette er sket ved en fredelig udvikling eller ved dekret fra kongen, eller ved kamp, er usikkert.
Vi ved det ikke. Men vi ved at sådan har det været andre steder og sådan kan det også have været i Gedsted.
Man har så bygget et hus for den nye gud, Kristus, ovenpå eller i nærheden af det gamle tilbedelsessted
Det har været en lille trækirke og det har antageligt været svært at se forskel på den gamle og den nye gudsdyrkelse, som foregik der. Guderne blev skiftet ud, men de gamle religiøse skikke med ofringer har sikkert fortsat en del år ind i kristen tid.
Gedsted kirke bliver bygget.
På et tidspunkt i 1100-tallet har man besluttet sig for at bygge en kirke af sten i Gedsted.
Hvem der tog beslutningen og hvem der stod for udførelsen er uvis. Men landsby-ens folk har under alle omstændigheder været meget involveret i opgaven. Den største opgave var at få samlet tilstrækkeligt med sten til at byggeriet kunne komme i gang. Det har taget år og fra andre kirker ved vi at mange af de store kampesten har været hentet i Tyskland og slæbt hertil af stude.
Det har været en oplevelse for livet for de unge mænd som gjorde turen til Tysk-land.
Byggeriet har været forestået af en tilkaldt bygmester og selve arbejdet har været udført af landsbyens egne folk.
Grunden til at man lagde kirken der hvor den nu ligger er dels at det er et højt punkt i landskabet, dels har man også ønsket at have kirken og klokkeklangen så tæt på landsbyens huse som muligt - til værn mod de onde ånder.
Vi ved ikke hvor lang byggeperioden har været, men et sted mellem 3 og 8 år er et godt gæt.
Byggeriet har været en stor og betydningsfuld begivenhed. Landsbyens liv blev forandret, byggeriet markede et skifte og sidenhen har man talt om før og efter kirken blev bygget.
Den oprindelige bygning.
Kirken bestod oprindelig af det nuværende skib og kor. Hverken tårn, sideskibe eller våbenhus blev bygget den gang, men er senere tilbygninger.
Kirken blev bygget af tilhuggede kampesten, granitkvadre, i romansk stil.
Den romanske byggestil stammer fra Rom, deraf navnet. Stilen domi-nerede i hele Europa i 1000-1200 tallet. I Norden fra 1050 til 1250. Stilen kendes på massive mure, små vinduer, lave run-dbuer over døre og vinduer. Rummene dækkedes med trælofter. Stilen er massiv, solid, tæt, kraftig.
Korets østvendte vindue har oprindeligt været åbent så lyset fra øst kunne strøm-me ind i kirken. Ligeledes har alteret blot bestået af en stor firkantet granitblok.
Både kor og skib antages at have haft nøgne vægge, af siddepladser har der sikkert ikke været andet end en lav kant rundt med væggen, som de ældste kunne sidde på.
Der har været to indgangsdøre til kirken. Mandsdøren i syd og kvindedøren i nord. Begge de oprindelige rundbue-por-taler er bevaret.
Tilbygning af sideskibe.
Sideskibene er sengotiske tilføjelser, fra slutningen af middelal-deren, bygget i løbet af 1300 tallet.
Den gotiske stil er bla kendelig på sine spidse buer over døre og vinduer.
Da sideskibene blev bygget måtte man bryde hul til det oprindelige kirkerum. De granitkvadre der blev fjernet, er brugt som fundament og nederste del af murene i sideskibene. Resten er bygget af munkesten, som blev lavet på teglværket ved Lerkenfelt.
Hver af sideskibene har krydshvælv. Under bygningen af sideski-bene blev der lavet spidsbuer ind til skibet, samtidig med at også korbuen blev bygget om til spidsbuestil.
Samtidig med tilbygning har man også ændret og udvidet de oprindelige vinduer, som var meget små. De større spidsbuevinduer gav mere lys.
Tilbygning af tårn.
Også tårnet er bygget til i sengotisk tid, altså en gang i løbet af 1300-tallet.
Murene imod syd og nord er af rå tilhuggede sten, mens vestmuren og muren ind mod kirken er af tilhuggede og brændte sten.
Tårnrummets åbning ind mod kir-kerummet er i spidsbuestil. Tårnrummet har krydshvælv. Tårnet krones af et py-ramidespir.
I tårnets nordside har været en dør ind til tårnrummet. Tårn-rummet har altså været brugt som forrum til kirken. I dette rum har døbefonten engang haft sin plads i nogle hundrede år.
Senere blev tårnrummet adskilt fra kirken med en bræddevæg, og døbe-fonten sat ind i kirken, rimeligvis på sin nu-værende plads. Tårnrummet blev så brugt til materi-alerum, frem til ca 1850.
Tilbygning af våbenhus.
Våbenhuset er med sin takkede gavle opført i gotisk stil, antagelig en gang i 1400-tallet. Loftet blev lagt så lavt at det dækkede rundbuen ind til kirken, men blev hævet i 1868, så den oprin-delige rundbue kan ses.